Telemark Instruktør i Telemarkforum
Vil du dele din passion for telemark med andre?
- Er du telemark instruktør med en anden baggrund end DDS BTI uddannelse beder vi dig fremsende CV og kursusbevis. Vi vil herefter kontakte dig for det videre forløb.
- Er du uden telemark instruktørbevis anbefaler vi at du tilmelder dig vores instruktør uddannelse DDS BTI (http://www.telemarkforum.dk/instruktoeruddannelse/)
For at kunne undervise i Telemarkforum har vi et minimumskrav om en bestået BTI eller tilsvarende. BTI er det niveau, vi selv uddanner vores instruktører på.
Hvis du bliver tilbudt at være instruktør i Telemarkforum skal du, inden du kan begynde at undervise, deltage på vores Instruktørworkshop i dagene før Telemarkfestivalen. Dette gør vi for at indføre dig i vores værdier og sikre, at vores medlemmer får undervisning med høj kvalitet.
Som instruktør i Telemarkforum bliver du en del af et inspirerende undervisning fællesskab hvor høj faglighed møder skinørderi, hygge og god stemning. Her er plads til både seriøst skiløb, skæg og ballade! Vi har 2 workshops om året, en instruktør-weekend i det tidlige efterår og en instruktør workshop 3-4 dage op til telemarkfestivalen.
Som telemark instruktør får du mulighed for at:
- Undervise på vores ture på alle niveauer, fra begyndere til øvede.
- Efteruddanne dig på instruktør workshops ved Telemarkfestival. Her gør vi rigtig meget for at opkvalificere dit skiløb og din undervisning.
- Styrke telemark fællesskabet og bidrage til at bevare traditionen
Hvad forventer vi?
- Passion for telemark og lyst til at videreformidle den.
- Deltagelse i efteruddannelse og workshops.
- Bidrage til den gode stemning i foreningen.
- Overholdelse af vores vedtægter
Vi forbeholder os retten til at udvælge de instruktører, der er nødvendige for at løse de undervisningsbehov vi har på vores ture.
Interesseret?
Kontakt os: Send en e-mail til info@telemarkforum.dk med “Instruktør” i emnefeltet.
Vi vender tilbage med information om næste skridt og kommende muligheder for instruktøruddannelse.
