Til alle telemarkinstruktører

Telemarkforums Telemark Festival 2022 nærmer sig (8.- 11. december)

I den forbindelse kan vi ikke understrege nok, hvor vigtig du er for vores fælles klub og for udviklingen/udbredelsen af telemark generelt i Danmark

Tilmeld dig som instruktør på dette link hurtigst muligt.

Instruktørtilmelding

Husk at du som instruktør skal tilmelde og betale for festivalen på lige fod med alle andre. 

Instruktørhonorar: Du får efter festivalen refunderet 1500 kr.

Arbejdsbeskrivelse: Det forventes selvfølgelig at du møder velforberedt og engageret til din undervisning. Du skal undervise 2.5 time torsdag og 2.5 time fredag.

Krav: Er du nyuddannet instruktør fra andre steder end Telemarkforum og Den Danske Skiskole, skal du deltage i instruktørworkshoppen, hvis du vil undervise på festivalen.

Info om niveaudeling på festivalen.

Undervisningshold/niveauer

Grøn – Nybegynder på telemark
Blå – Let øvet – Har stået en del alpint og/eller lidt telemark.
Rød – Øvet telemarkløber
Sort – Erfaren på telemark
Telemark ungdom – 12 – 16 år øvet
Telemark børn – 8 – 12 år Har stået en del alpint og/eller lidt telemark.


Gør dig dine overvejelser, om hvilke hold du kunne tænke dig at forestå undervisningen for, inden du tilmelder dig som instruktør. Så prøver vi I instruktørgruppen af planlægge efter det bedst muligt.

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at skrive på info@telemarkforum.dk

Herunder lidt uddybende information, der kunne have din interesse:

Workshop for instruktører
I Festivalsgruppen ligger det os meget på sinde at tilbyde så kvalificeret undervisning som muligt.
Vi ønsker at give dig, som instruktør, mulighed for at udvikle dine skimæssige samt undervisningsmæssige færdigheder.
Derfor tilbyder vi, ligesom foregående år, en workshop i Hemsedal i dagene op til festivalen. Du kan læse mere om workshoppen på vores her.