FAQ

Hvad vil det sige at være hytteformand?

Hytteformanden er en koordinator-rolle. Hytteformandens opgave er at koordinere, hvem der skal medbringe hvad : mad, klude/viskestykker, sæbe osv. Hytteformanden sørger også for, at der bliver hentet liftkort og infobrev i starten af festivalen.

Skal jeg have styr på ønske om hyttenavn, undervisning og transport inden jeg tilmelder mig?

Ja. Du kan ikke rette i tilmeldingen efterfølgende!

Der var udsolgt – hvad gør jeg?

Hvis der er nogen, der alligevel ikke kan komme med, sælger de deres billetter via vores forum på facebook, hvor der oftest købes og sælges hele ture, bustransport og/eller undervisning. Arrangørgruppen har intet med disse byt af gøre. Det er dit eget ansvar!

Skal jeg være medlem for at komme med på festivalen?

Ja, du skal være medlem for deltage. Meld dig ind her

Er der internet i hytterne?

Brug MyCloud som er gratis fra SkiStar. Det er ikke prangende hastighed når alle er på, så udvis “samfundssind” inden du sætter autoplay på 4K hele aftenen.

Det er et tæt pakket festivalsprogram, hvordan når man det hele?

Festivalen er vokset, og derfor må man nu vælge, hvilke aktiviteter man helst vil deltage i.

Hvilket undervisningshold skal jeg vælge?

Vores undervisningsniveauer svarer til sværhedsgraderne på pisterne:

Grøn: For dig, der aldrig har prøvet telemark før. Du har måske haft ski under fødderne et par gange en gang i tidernes morgen. Du er måske blevet slæbt med af en entusiastisk ven eller kæreste og mente indtil for nylig, at Telemark var et område i Norge (det er det også!)
Blå: For dig der ved, hvordan skiene skal vende. Du har været på nogle skiferier, evt. stået mest alpin, men du ved, hvad et telemarksving er, og hvordan det laves, men det sidder måske ikke lige sikkert hver gang.
Rød: For dig, der har kørt telemark før. Du kan slå et sving (til begge sider!) og tør køre ned ad en rød piste uden at begynde at lave alpinsving.
For de øvede løbere vil der være workshops. Mere info om dette følger.

Mit barn har aldrig stået på ski før, kan han/hun tilmeldes børneskiskole?

Nej, desværre ikke. Vores undervisning er for børn, som har stået på ski før, så de er vante med ski og kan komme rundt. Hvis dit barn er helt nybegynder, anbefaler vi almindelig skiskole. Årsagen er, at der er meget få børn, som er helt nybegyndere, og vi derfor ikke kan oprette et helt hold til dem.

Hvor længe gælder et medlemskab?

Medlemskab gælder fra 1. september til 31. august det følgende år.

Der findes to typer medlemskaber:

Voksen +18 år
Barn 0-17 ¨år
Meld dig ind her

Mangler du svar?

Hvis du stadig ikke har fået svar på dit spørgsmål, kan du skrive til os på info@telemarkforum.dk.

Hvis du gerne vil i kontakt med nogle af de andre deltagere, der skal med på turen, kan du lave et opslag inde på vores Facebookside.